Brok over hjælpepakke
Oprettet fredag 15 maj 2020
Tobias Clausen
5 timer ·
Kære BabySam og Sportmaster.
Har i dog ingen skam i livet?
Forleden indrykkede I sammen med en række andre detailkæder denne her annonce i Børsen, Berlinske og Politiken under overskriften: ”Vi har fået en hjælpepakke, der har en fejl. Kan vi bytte den?”
I de store annoncer brokker i jer over, at de million-store hjælpepakker som den danske statskasse stiller til rådighed for jer. Hjælpepakkerne er ikke gode nok, mener i.
I går kunne vi så læse på TV2 Nyhederne, at begge jeres virksomheder er i skattely.
I Sportmaster er I ejet af og sambeskattet med SPORT NORDIC HOLDING ApS, som har betalt 0 kroner i selskabsskat siden 2014 og som i sidste ende er ejet af selskaber og personer med base i skattelyene Singapore, British Virgin Islands og Schweiz. Alligevel har i bedt om og fået over 14 millioner kroner i hjælpepakke betalt af de danske skatteydere.
I BabySam er I ejet af og sambeskattet med Samba Feeder A/S, som ikke har betalt selskabsskat siden 2014 og som i sidste ende er ejet af et selskab i skattelyet Guernsey. Alligevel har I bedt om og fået over 5 millioner kroner i hjælpepakke betalt af de danske skatteydere.
I forsøger altså at betale så lidt så muligt til fælleskassen og alligevel har i den frækhed at brokke jer, når fællesskabet stiller millioner af skattekroner til jeres rådighed. Har i dog ingen skam i livet?
I burde slet ikke få eneste krone i hjælp, så længe i snyder fællesskabet! Desværre blokerer Socialdemokratiet og Venstre i Folketinget for, at der politisk kan gøres op med jeres kreative skattefifleri.
Når politikerne ikke vil træde til handling, så må vi forbrugere. Vi vil sprede budskabet om jeres usolidariske adfærd til så mange vi kender.
For dårlig omtale betyder færre penge i kassen. Det kan forhåbentlig få jer til at overveje om det virkelig er den meget dårlige omtale værd, at forsætte med en kreativ bogføring. For det skal stoppes nu!
Med venlig hilsen
Skatteydere i Danmark
(PS. Hjælp gerne med at sprede budskabet!)

https://www.facebook.com/tobiasclausen.dk/photos/a.193715827503473/1546060605602315/
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-05-14-selskaber-ejet-i-skattely-har-faaet-261000000-kroner-fra-hjaelpepakker-se
Om ZIM.smarken.net
Backlinks: The Blacklist:uetiske forretninger