Filesystem Hierachy Standard
Oprettet tirsdag 08 oktober 2019
Filsystemet i Linux er anderledes end windows og benytter ikke bogstaver som f.eks. C:\ og allerede her adskiller tankegangen sig. Hvor bogstaverne i windows (oftetst) angiver startpunket på en fysisk disk, har filsystemet i Linux kun ét startpunkt, kaldet root (roden) og angivet ved "/". Alle yderligere diske og tilføjede filsystemer udgår herfra.
Under installation af Linux bliver boot-partition koblet til "/". Øvrige diske i systemet placeres frit (mountes) i underbiblioteker til denne. F.eks. vil man under installation blive tilbudt at placere brugernes data (/home/<brugernavn>) på en separat partition og denne monteres så i /home.
I toppen af denne partition vil bibliotekerne/folderene så være de oprettede brugernavne på systemet.
I root-folderen "/" findes et antal standard foldere som benyttes til forskellige ting.
En del distrobutioner overholder "FHS", Filesystem Hierachy Standard, men de er principielt ikke bundet til at overholde det.
Foldernavnene er for en dels vedkomne historisk bestemte, og andre har skiftet funktion siden de blev første gang blev defineret. Eksempelvis indeholdt /usr i starten bruger-data (USeR) men er senere blevet ændret til (read-only) system-wide systemfiler. Akronymet USR er så forskellige steder angivet til forskellige ting, eksempelvis Unix System Resource eller Universal System Resource som logisk navn. Andre top-level foldere var oprindeligt biblioteker der var "required for booting", men på modernede systemer vil der så også være filer og libs under /usr som er nødvendige under boot.
Om ZIM.smarken.net